Vielse af homoseksuelle i kirken har skabt en usædvanlig alliance mellem Tidehverv og kirkens højrefløj, skriver Kristeligt Dagblad. Ja, det skulle vel ikke være så usædvanligt, al den stund, at der i hvert fald ser ud til at være en tæt alliance mellem Tidehverv og folketingets højrefløj.
Men man må jo nok forstå udsagnet sådan, at det er P.G. Lindhardts gamle skældsord for missionsfolkene, som avisen endnu engang har fundet frem af skuffen, når den taler om kirkens højrefløj. I artiklen går Peter Lodberg endda så langt, at han kalder Tidehverv for kirkens “venstrefløj” – så er missionske og tidehvervske belejligt placeret på hver sin yderfløj!
Men hvem er egentlig folkekirkens sande konservative? Artiklen bruger som belæg, at nogle tidehvervske er begyndt at inddrage et begreb som “skaberordning” i debatten om homoseksuelle vielser, et udtryk som missionsfolk også er glade for.
Tidehvervsfolkene plejede jo ellers at kunne nøjes med at argumentere ud fra ren kulturkonservatisme. Jeg tænker for eksempel på denne her kronik af Claus Thomas Nielsen. Det er glimrende – men det er altså også stort set ren konservatisme, argumentet bunder i historie og tradition, frem for i principper.
Argumenterer man ud fra, at ægteskabet er en skaberordning, så baserer man mere sit argument på noget principielt og tidløst. Jeg tror nu næppe, at brugen af det samme argument betyder, at missionske og tidehvervske også er nået frem til at have de samme bagvedliggende bevæggrunde.
Tidehverv er uforbederligt konservative. Derfor siger jeg, at Tidehverv er kirkens højrefløj. Tidehverv er som bekendt også den mest konservative gruppering hvad angår kirkens ydre former og dens aktiviteter eller (hvad man vil foretrække) mangel på samme.
Jeg tænker på, hvis vi danskere om en generation eller to er blevet lidt klogere og begynder en diskussion om at afskaffe loven om kønsneutrale ægteskaber igen, mon man så ikke vil høre de tidehvervske (hvis de ikke er uddøde i mellemtiden) tale om al den velsignelse som denne ordning har medført, skønt den ganske vist ikke har mange år på bagen, men nu hvor den er blevet etableret praksis, er den vel værd at værne om.
Jeg håber selvfølgelig jeg tager fejl. Men jeg er bange for at konservative ikke i længden kan være trofaste allierede for dem, der lader sig styre af principper. Tidehverv er folkekirkens konservative højrefløj, og så må de der ville foretrække en kirke, der hverken var spændt for en konservativ, en liberal eller en helt tredje verdslig dagsorden, jo overveje, hvor langt man kan samarbejde med hver især.
